Privatlivspolitik
Senest opdateret 22. september 2026
Autoparts365 driver denne side. Vi formidler brugte reservedele mellem ophuggere og kunder. Herunder står, hvad vi gemmer om dig, hvorfor, og hvad du kan bede os om.
Hvad vi gemmer
Opretter du en konto: navn, e-mail, telefonnummer, adresse, postnummer og by. Adressen bruges til at sende delen til dig og til at vise sælgeren, hvor den skal hen.
Bestiller du en del: hvilke dele, prisen på bestillingstidspunktet, og om du vil hente selv eller have den sendt. Sælgeren får dit navn, din telefon og din e-mail, så han kan aftale resten med dig.
Skriver du til os eller beder om bud på en skrotbil: navn, e-mail, telefon, din besked, og bilens oplysninger. Beder du om bud, får ophuggeren dem, så han kan ringe til dig.
Bruger du chatten eller slår en nummerplade op: selve spørgsmålet eller pladen, og din ip-adresse. Ip-adressen bruges til at holde det samme sted fra at bruge løs af opslagene, og spørgsmålene bruges til at se, hvilke dele kunderne efterspørger. Der står ingen navne, mails eller telefonnumre i det.
Hvad vi ikke gør
Vi sælger ikke dine oplysninger. Der er ingen reklamer på siden, og vi måler ikke din færden med Google Analytics eller lignende.
Hvor det ligger
Kontoer, dele og bestillinger ligger hos Supabase i Frankfurt i Tyskland, altså inden for EU. Selve siden serveres af Vercel. Sender vi en kvittering på mail, går den gennem Resend, og en sms går gennem GatewayAPI.
Hvor længe
Din konto og dine bestillinger gemmes, så længe du har en konto hos os. Bogføringsloven kræver, at oplysninger om et salg gemmes i fem år efter regnskabsårets udløb. Spørgsmål fra chatten og nummerpladeopslag slettes løbende og bruges kun i optalt form.
Hvad du kan bede om
Du kan bede om at se, hvad vi har om dig, få rettet det der er forkert, og få din konto slettet. Skriv til os gennem kontaktformularen på forsiden, eller ring på +45 66 11 06 06.
Er du ikke enig i den måde vi behandler dine oplysninger på, kan du klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, datatilsynet.dk.